Akut smerte

Udslåede tænder

Ved udslåede tænder skal den udslåede tand opbevares i vand, mælk eller i munden, og der skal straks søges tandlæge. Ved mælketænder kan tanden ikke reddes.

Uden for åbningstid henvises til skadestue eller Tandlægevagten.

 

Slået en tand skæv

Hvis du har slået en tand skæv, skal du straks søge tandlæge.  Forsøg eventuelt blidt at flytte tanden tilbage til dens rigtige plads.

Uden for åbningstid henvises til skadestue eller Tandlægevagten.

 

Knækkede tænder

Ved knækkede tænder, opbevar da det udslåede stykke i vand, mælk eller i munden og søg straks tandlæge. Findes det udslåede stykke ikke, er det muligt at erstatte stykket med en plastfyldning eller krone. 

Uden for åbningstid henvises til skadestue eller Tandlægevagten.


Visdomstænder

I forbindelse med betændelse omkring en visdomstand kan der opstå voldsomme smerter, hævelse og gabebesvær.

Skyl munden i et minut med 0,1% klorhexidin, som fås i håndkøb på apoteket.

Søg tandlæge snarest.

 

Knækket fyldning/tand

Ved vitale tænder kan der forekomme store smerter. En rodbehandlet tand, der udelukkende er forsynet med en sølv- eller plastfyldning, kan nemt knække. Der er som regel ikke forbundet smerter hermed.

Søg tandlæge snarest.

 

Tandpine

Kraftig tandpine skyldes smerter i nerven, omkring rodspidsen eller i tandkødslommer. Hold tandpinen nede med smertestillende medicin. Bedst egnet er Ibuprofen 400mg suppleret med 1 g Panodil. Husk altid at overholde den anbefalede dosis.

Uden for normal åbningstid henvises til  Tandlægevagten. Ved voldsom tandpine uden for åbningstider kan lægevagten eventuelt kontaktes. 

 

TANDLÆGEVAGTEN

Oslo Plads 14
2100 Kbh. Ø
Tlf. 35 38 02 51

 

HUSK at medbringe dit gule sygesikringsbevis ved besøg hos Tandlægevagten og vær klar over, at du skal betale kontant for den behandling, du får. 

 

 

Tandlægeklinikken Annie Haumann ApS
 
 
Her er du:  Tandfakta  ::  Akut smerte
Klik her

Læs her om vores ansatte tandlæger og deres specialer.

- Tandlægerne

Læs mere om vores tandlæger

Læs om vores priser på tandbehandlinger.

- Priser på tandbehandling

Priser på vores tandbehandlinger

Man         : 9-16

Tirs-Tors: 8-18

Fredag    :8-15

Tandlægeklinikken Annie Haumann ApS // Tlf. nr.: 35 37 44 33

Nørrebrogade 63 // 2200 København N // info@pasdintand.dk // CVR: 12629079

Kontakt tandlægeklinikken Annie Haumann i København
Facebook